
![]() Have-design-detaljer - ISBN nr. 87-02-05898-7 |
Bøger og artikler Jørn Dannesboe: Have-design-detaljer Sæt personligt præg på
haven. Den udmærker sig ved at komme virkelig godt omkring meget af det, der giver en have karakter. Den inspirerer havedyrkeren til at skabe sine egne helt personlige detaljer og helheder i haven. Som Jørn Dannesboe skriver i forordet:"Det er ikke tanken, at de skal kopieres, for herved går man glip af glæden ved at skabe, men de kan forhåbentlig være igangsættende og resultere i nye detaljer i læsernes haver. Forfatteren er en erfaren havemand, som har skrevet flere andre bøger. Bogen er udgivet på Gyldendal i 2007. Pris 269 kr. |
![]() Iderige haver - ISBN nr. 87-12-04090-8 |
I omtalen af nye bøger i bladet "Alt om haven" april 2006 anmeldes "Iderige haver" således: Iderige haver Jørn Dannesboe, Gyldendal, 3. Udgave, 174 sider, ill., kr. 99,-. |
![]() Skov- og surbundsbedet - ISBN nr. 87-02-03160-4 |
Fra omtale af bogen om "Skov- og surbundsbedet" i BT d. 19/2 2000 bringes følgende udpluk: Hvorfor skal det være så
surt? Jørn Danneboe har skrevet og fotograferet 304 fantastisk smukke sider med næsten alt, hvad der er værd at plante i skov- og surbundsbedet. Bogen "Skov- og surbundsbedet" er dels en indføring i tankerne om bedformerne, dels et omfattende opslagsværk. Bogen er skrevet med glæde og entusiasme og på et plan, hvor enhver kan være med. Man bliver nemt inspireret, og forfatteren kræver ikke 500 kvadratmeter af læserens have næh, han er tilfreds med et lille hjørne, og det gør jo starten så meget nemmere for os ignoranter udi i det sure. Men har man allerede nogle store bede, er bogen også inspirator, Skov- og surbundsbedet er en dansk bog. Dannesboe har taget langt hovedparten af de meget smukke billeder i Dannark, og dyrkningsvejledningerne passer også til vores forhold. Det er ikke en oversat engelsk havebog, hurra for det! Alle planter beskrives indgående med dansk og latinsk navn, højde, blomstringstidspunkt, hårdførhed, sværhedsgrad, hvor de kommer fra, og hvor man kan købe dem og meget mere. Jørn Dannesboe, Gyldendal, 2. Udgave, 304 sider, ill., kr. 149,-. |
![]() Stenbedet - ISBN nr. 87-02-03158-2 |
16/7-1997 bringer Aalborg Stiftstidende en omtale af bogen "Stenbedet". Her er udpluk herfra: En stensikker vejledning. Det er en god bog at læse, inden man giver sig i kast med at anlægge et stenbed, for der er, som det med al tydelighed fremgår, flere forhold at tage i betragtning, når man ønsker at skabe gunstige levevilkår for de små farverige planter, der oprindeligt hører hjemme i bjergområder og ikke i et lavland som Danmark. Men vel kan det lade sig gøre og heldigvis for det. Et utal af fascinerende alpine planter kan i samspil med natursten give haveejeren mange glæder og udfordringer. Og så kan stenbede indpasses i enhver have lille som stor de er overskuelige, og man har hele tiden noget at nusse om. De første udfordringer gælder selve anlæggelsen af stenbedet, og her kommer bogen til sin ret med en klar og letforståelig anvisning på, hvordan det gøres, og hvilke forhold man specielt skal være opmærksom på. Et andet afsnit fortæller om vedligeholdelse og pleje af bedet samt formering af planter, og sluttelig beskriver bogen i tekst og fotos over 500 arter, der er velegnede til stenbede. Også på dette område gælder, at forfatteren har bestræbt sig på at give en kort og klar beskrivelse, så alle kan være med. Så er man fristet til at anlægge et stenbed og det vil være en god fristelse eller har man et i forvejen, så er det stensikkert, at denne bog vil være en god støtte. Jørn Dannesboe, Gyldendal, 3. Udgave, 240 sider, ill., kr. 149,-. |